Danhostel Hvide Sande

Velkommen til Hvide Sande – et ferieparadis for hele familien

Danhostel Hvide Sande Vandrerhjem og Hvide Sande Idræts- og svømmehal med mangefoldige aktiviteter for både voksne og børn byder velkommen til dette ferieland mellem hav og fjord.

Hvide Sande er Danmarks yngste by fra 1931. Den driftige by med rige indkøbsfaciliteter og stor fiskerihavn ligger på Holmsland Klit – et ferieparadis i et af de mest særprægede og afvekslende naturområder på den jyske vestkyst. Havet, frisk luft, kilometerlang sandstrand, en perlerække af klitter, fiskerihavn, Nordeuropas bedste surfvand og meget, meget andet giver et hav af muligheder for afslapning og oplevelser.

Om Hvide Sande Vandrehjem – Danhostel

Tæt ved fiskerihavn, hav, strand og storslået natur. Desuden nær byens mange indkøbsmuligheder. Moderne og tidssvarende vandrerhjem med dejligt køkken, opholdsstue, kiosk og 90 sengepladser fordelt på 23 familierum (heraf 12 med eget bad og toilet). Der tilbydes overnatning med forplejning.
Benyt Hvide Sande Vandrerhjem som:

    • endagsturist
    • udgangspunkt for flerdages-besøg langs Vestkysten
    • til lejrskoler, træningslejre, kurser og møder
    • til familiebesøg.

Receptionens åbningstider:
kl. 8 – 10 og 16 – 18 (jan – juni og sep – dec)
kl. 8 – 12 og 16 – 20 (juli og august)

Hvide Sande Idræts- og Svømmehal

Parallelvej 2
6960 Hvide Sande

Tlf.: 9731 1505
info@hvidesandehallen.dk