Fysioterapi
Fys. Klinikken Hvide Sande
Programlægning
Klinikken tilbyder kvalificeret individuel behandling og vejledning indenfor fysioterapi og træning. Der lægges stor vægt på at følge med den faglige udvikling, så du tilbydes den optimale behandling med udgangspunkt i de nyeste behandlingsmetoder.
Derudover tilbydes træning på holdene :
Senior fit for life damer + 60.
Fit for life morgen
Hvis du har et firma tilbydes individuelt tilpasset aftaler til jeres ansatte både i forhold til træning og udarbejdelse af Arbejds Plads Vurdering.
Kontakt os
Kontakt os på telefon 97311906
eller skriv en mail til nicolai@hvidesandehallen.dk
Behandling
Klinikken tilbyder følgende
Behandling indenfor alle former for lidelser i bevægeapperatet. Fysioterapeuten har mange års erfaring og har gennem årene specialiseret indenfor nakke og ryg problematikker, hovedpine og svimmelhed, skulder og hofte problematikker samt genoptræning efter overbelastningsskader, arbejdsskader eller traumer.
Mulligan MWM
Mobilisation with movement(MWM) er et behandlingskoncept for muskuloskeletale problematikker i bevægeapperatet. Fysioterapeuten laver en passiv mobilisering af leddet, mens klienten samtidig laver en aktiv bevægelse af leddet. Således opnås en øget bevægelighed og en reduktion i smerteniveau, så det er muligt for leddet at genetablere normale bevægemønstre. Klinikkens fysioterapeut er certificeret Mulligan terapeut (MDP)
McKenzie
Mekanisk diagnose og terapi er en metode til at diagnosticere og behandle problematikker der som oftest er relateret til nakke og ryg. Behandlingen baseres på symptomrespons ud fra specifikke bevægelser og der fokuseres på at forhindre tilbagefald ved at give viden og forståelse for sammenhængen mellem symptomer og belastning samt et specifikt øvelsesprogram. Klinikkens fysioterapeut er certificeret McKenzie terapeut (CDT)
MET
Muscle energy tecnique er en metode, hvor det symptomgivende led bringes tilbage til rette position ved hjælp af klientens egen muskelkraft. Klienten anbringes i en stilling, hvor kun leddet kan bevæges, og så bruges klientens egen muskelkraft til at trække leddet på plads. Da klienten selv yder modstanden er det en meget skånsom og sikker metode.
OBS: der skal meldes afbud seneste kl. 09.00 samme dag som behandlingen er.
Træning
Klinikken tilbyder
genoptræning af alle former for skader f.eks. idrætsskader overbelastningsskader, arbejdsskader, traumer eller følger efter sygdom eller operation.
Genoptræningsforløb
Før opstart tilbydes en undersøgelse, der afdækker hvilket specifikt problem du har og dernæst udarbejdes et træningsprogram, som du træner ud fra.
Er genoptræningsforløbet individuelt følges du tæt af fysioterapeuten, som vejleder og instruerer dig i korrekt udførelse af øvelserne og dernæst løbende justerer programmet.
Er genoptræningsforløbet på hold trænes der også efter et individuelt program, men sammen med andre som ikke nødvendigvis har samme problematikker som dig. Der er en fysioterapeut tilstede og således mulighed for vejledning undervejs.
Personlig træning
Klinikken tilbyder ligeledes personlig programlægning til træning i hallens motionscenter. Tilbuddet er rettet mod alt fra unge til ældre. Om dit mål er sundhed, velvære, styrke, udholdenhed, kondition eller vægttab – så har fysioterapeuten løsningen til dig.
Effektivitet:Er du godt i gang med dit high load styrketræning program, men mangler inspiration til videreudvikling af dit program, så kan fysioterapeuten ved hjælp af råd og vejledning i at effektivisere din træning og samtidig skadesforebygge. Det kunne være at du ønsker at inddrage muligheden for superset, pyramidetræning, ekscentrisk træning, decending set, splittræning eller det nyeste occlusionstræning.
Holdtræning
Knæhold : Ring og hør nærmere
Nærmere info kommer senere.
Senior Fit for life damer og herrer + 60
Onsdage kl. 9.20 – 10.20
Holdet for senior motionist + 60 er for dig der ønsker at forbedre eller vedligeholde kroppen gennem grundig træning af kondition, balance, smidighed, muskelstyrke og udeholdenhed. Træningen tilrettelægges således at alle kan være med.
Morgen Fit for life
Tirsdage kl. 8.15-9.15
Er du morgenfrisk og gerne vil starte dagen op med at træne sammen med andre, så er dette hold noget for dig. Med fokus på ryggens stabiliserende muskler trænes hele kroppen i simple øvelser, der også kan udføres hjemme. Her arbejdes både med styrke og udholdenhedstræning for muskulaturen samt kredsløbstræning både med egen kropsvægt og med forskellige redskaber. Formålet er at styrke især ryggens og mavens muskulatur i forhold til de daglige belastninger. Her er mulighed for individuel tilpasning
Priser og Tilskud
Første konsultation | kr. 275,00 |
Normal behandling | kr. 175,00 |
Kort behandling | kr. 116,00 |
Udeblivelse | kr. 175,00 |
Personligt træningsprogram 1 time | kr. 300,00 |
BodyFit, Pilates,Senior Fit for life damer +60 | kr. 60,00 |
Cross Fit |
kr.50,00 |
Klinikken har ikke overenskomst med sygesikringen, men har valgt at lægge sig op at de gældende takster, såfremt der var tilskud fra sygesikringen. Derfor er prisen den samme som hos klinikker med overenskomst.
Tilskud fra sygeforsikring Danmark
Hvis du er medlem af sygeforsikring Danmark kan du få tilskud til din behandling. Klinikken tilbyder direkte elektronisk afregning.
Din egen betaling som medlem af Sygeforsikring Danmark er ca:
Første konsultation | kr. 133,00 |
Normal behandling | kr. 88,00 |
Kort behandling | kr. 59,00 |
Holdtræning | kr. 60,00 |
Forsikring
De fleste ulykkesforsikringer og sundhedsforsikringer dækker udgifter til fysioterapi behandling i et vist omfang. Kontakt dit forsikringsselskab for yderligere information.
Klinikken har blandt andet samarbejdsaftale med Nordic Netcare, Mølholm og Falck Healthcare som håndtere sundhedsforsikringer for en lang række firmaer og privatpersoner.